Historie
At kende sine værdier gør det nemt at vælge.

Som kemiingeniør med mere end 18 års erfaring som produktudvikler, heraf 13 års erfaring i kosmetikbranchen, har jeg stået bag flere kendte og patenterede danske produkter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mit arbejde har omfattet alt fra forskning, produktudvikling, kvalitetssikring og produktion til at tage mig af den relevante lovgivning omkring kosmetikprodukter. Derudover har jeg arbejdet en del år som kvalitetskonsulent for flere store, kendte medicinalvirksomheder.

Som produktudvikler og almindelig forbruger mener jeg, at mange af de produkter, vi smører på vores hud, indeholder unødige ingredienser eller ineffektive mængder af aktive ingredienser - ingredienser, som kan gøre mere skade end gavn eller ikke har nogen effekt på huden.

Jeg har altid vidst, at der fandtes en måde at udvikle simple, bedre og mere effektive produkter.

I efteråret 2012 gik jeg i gang med at udvikle XELLENCE som koncept og brand med det formål at skabe min egen hudplejeserie, som kunne leve op til mine visioner og høje standarder. En eksklusiv og effektiv serie af produkter af høj kvalitet - og vigtigst af alt - en serie fri for unødige kemikalier. Produkter, hvor natur og videnskab mødes, og som er baseret på simple formler, der helt enkelt virker.

XELLENCE produktserien er nøje - og minimalistisk – udtænkt. Vi har kun brug for at anvende tre typer produkter på vores hud for at holde den sund, frisk og velfungerende: problemløsende (Visible Change), plejende (Harmony) og beskyttende (Shield).

Hvert eneste produkt er udviklet med et bestemt formål for øje; nemlig at gøre det nemt at pleje og beskytte huden samt afhjælpe hudproblemer.

Undervejs har et stort testpanel, et laboratorium og jeg selv testet hvert eneste produkt for at sikre, at det ikke blot lever op til myndighedernes krav, men også til mine egne strenge holdninger og forventninger til kvalitet, konsistens, effekt og brugsoplevelse.

Jeg har og vil aldrig gå på kompromis med hverken effekt eller kvalitet. XELLENCE produkter er udviklet af mig selv og produceret i samarbejde med et hold af Danmarks dygtigste eksperter.

Inspirationen stammer naturligvis fra min professionelle baggrund som kemiingeniør og produktudvikler, men ikke mindst fra min opvækst i Iran. Fra alt hvad jeg har set og oplevet, fra mennesker, jeg har mødt på min vej og fra familie og venner.

Jeg ønsker mere end noget andet at opfylde behov, skabe effektive produkter, som man kan stole på, og lade folk opleve på egen hud, at det enkle sagtens kan have en markant effekt - mange gange bedre end de mere unødige komplicerede produkter.

Vi vil jo alle gerne have en sund og smuk hud - uanset alder, hudtype eller køn. Derfor er XELLENCE produkter ikke kun udviklet til kvinder, mænd eller børn. Det er produkter, som alle kan anvende, for at passe godt på vores hud hele livet.

Kun de bedste produkter kommer på markedet - for det er helt enkelt, hvad vi alle fortjener.